Home
Aarhus festugestævne 2016 PDF Udskriv Email
Søndag, 04 September 2016 19:08

Aarhus festugestævne 2016 blev sejlet den 3-4. september.

I år var det et blandet jolle- og kølbådsstævne. En bane til 505- og contenderjoller og en bane til 4 kølbådsklasser.

Altså ikke meget socialt på vandet, men til gengæld et meget socialt eftermiddags- og aftenarrangement i Sejlklubben Bugten.

De 2 baner betød til gengæld en lang sejltur til jollebanen, der lå længst væk.

I contenderklassen var tilmeldt 15 joller, en fik dårlig ryg før stævnet og der kom 14 til start.

Lørdag blev sejlet fire sejladser i 5 -8 m/s fra sydvest og vest og så var der lige en enkelt byge med noget mere vind, der slog igennem på et splitsekund med en del kæntringer til følge.

Søndag var også programsat fire sejladser. Søndag startede vinden i sydøst og drejede gradvist mod øst 3-5 m/s. Vejret var kedeligt gråt og med byger..

Det var svære forhold at sejle i med en stejl krapsø at krydse op i mod.

Den drejende vind gav masser af arbejde til banelederen og mandskab med at flytte banen.


Om det var den drejende vind eller udsigten til en meget stor byge, der fik baneledelsen til at sende os ind efter tredje sejlads er ikke opklaret, men ind kom vi altså efter tredje sejlads.


Billeder fras Aarhus festugestævne 2016

Podiepladserne var der ingen overraskelser i:

Søren Andreasen vandt
Jacob Christensen blev nr. to
Per H. Hansen blev nr. tre

Det der var lidt overraskende i toppen var, at Jacob vandt en sejlads lørdag og Per en sejlads søndag.

Vi manglende Jesper Nielsen, Henning Wermuth og Claus Litzinger til at give de tre nævnte konkurrence. Jesper og Henning og Claus er i denne uge i England til europamesterskab med 72 deltagere.

På de næste pladser var der meget mere konkurrence. Rækkefølgen i mål var langt fra den samme i hver sejlads.

Mange tak til Sejlklubben Bugten og Aarhus Sejlklub for et meget velfungerende stævne og til et meget dygtigt hold, der afviklede sejladserne på jollebanen.

Aarhus festugestævne 2016 resultater

LAST_UPDATED2
 
DCA generalforsamling 2016 PDF Udskriv Email
Torsdag, 01 September 2016 17:24
Kære alle
Danish Contender Association (DCA) afholder sin årlige generalforsamling lørdag den 24. September ca. kl. 20 i Sønderborg i forbindelse med klassemesterskabet.
Dagsorden er ifølge vedtægterne:
  1. Tage stilling til formandens beretning og regnskabet for året som er gået.
  2. Vælge bestyrelse og revisor.
  3. Tage stilling til evt. foreliggende forslag fra bestyrelse og medlemmer. Alle forslag, der ved deres vedtagelse forpligter klubbens eller medlemmernes økonomi, skal være bekendtgjort I indkaldelsen.
  4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
  5. Behandle emner på forespørgsel fra medlemmer. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig såfremt den er lovligt indvarslet og beslutninger træffes efter simpelt flertal. Medlemmer, der er forhindret i fremmøde, kan afgive stemme ved fuldmagt.
DCAs vedtægter kan ses her på DCA hjemmeside www.contender.dk under menupunket “Regler”.
Regnskab og forslag til budget udsendes et par dage før generalforsamlingen.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, kan sendes til mig.
Hilsen
Thomas Hernø
 
Kieleruge 2016 PDF Udskriv Email
Torsdag, 23 Juni 2016 19:39

Kielerugen 2016 kan beskrives med et ord: Succes.

I contenderklassen var 12 ud af 38 startende contendere danske

Resultater

1. plads Søren Andreasen

2. plads Jesper Nielsen

3. plads Jacob Kristensen

Resultatlisten

 

Som altid var Kielerugen velorganiseret og velfungerende med en god stemning og i år havde de endda også sørget for godt vejr.

Søren Andreasen og Frank Hinsch fortæller fra stævnet.

 

Søren:

- Der var mange pust, hvilket minder mig om vandet hjemme i Hellerup, men jeg var stærk på halvvindsbenene. Jeg var aldrig langt foran og jeg rundede aldrig topmærket først.

Søren Andreasen vandt med seks førstepladser, og tre andenpladser. Så kan det næsten ikke gøres bedre.

Om de øvrige danskere:

-Jesper (Nielsen) er en god sejler, tidligere E-jolle danmarksmester, og har reelt bare skulle omstille sig til Contender. Jacob er min sparringspartner, så han er blevet bedre ved hård træning. Det var afgjort inden sidste sejlads, så Jesper og jeg gav fif's til Jacob inden starten. Dem fulgt han og vandt sidste sejlads og sikrede sig dermed 3 pladsen. Det var fedt at se.

 

Frank:

Første dag i Kiel set fra bunden.
Vi var 36 startende både.
I dag havde vi tre sejladser, vores bane ligger længst inde i fjorden, så kun 15 minutters transport sejlads ahhh.
Hele dagen blev plaget af 5-8 ms med store variationer, vindspring og vindhuller.
I første start drejede vinden, jeg lå begravet, og kom først over linien et minut efter start. Derefter var det bare at prøve og sejle sig op, men de store vindspring gjorde det til en svær opgave jeg endte som nr 31 men fik en masse erfaring om hvordan vinden gjorde.
Anden sejlads lå jeg det rigtige sted på linien, men desværre 10 meter for langt fra den, så jeg blev begravet igen.
Jeg fik sejlet mig op, sidste opkryds fik jeg en mega rummer og endte som nummer 26 trods alt.
Ohh ja, før jeg fortæller om den skal jeg lige sige at vores bane var kort, så man blev helt rundtosset.
Vi sejlede et opkryds, 2*slør, kryds, plat læns, kryds, 2*slør, krydse i mål så altså 3,5 runder og hver sejlads tog ca 1 time.
Så til tredie sejlads, en hæderlig start, gode beslutninger.
Jeg er stadig laaaaaangsom på sløren og taber stadig ca 50-100 meter i forhold til de andre i bunden på hver slørrunde.
Jeg får holdt godt fast, har rimelig fart og ender som nummer 24.
Frank S er desværre taget hjem med grej nedbrud, æv.
En dansker undlod at komme ud, havde det skidt, og en glemte at komme til Kiel, begge var savnet.
Denne sejlads har jeg besluttet bare skal være sjov, og det er faktisk sjovt at blive udfordret under de her skiftende forhold (vi har topmærket helt under land, med skrænt lige udenfor)
PS: vi kan følges på tractrac live de har også en app.

Dag 2 fra bunden
Dag to bød på springende vind. Dårlige beslutninger og vindhuller.
Jeg vil egentligt ikke sige så meget om den, men af highlights kan da nævnes, at Søren w og Thomas sejlede en HALV banelænge fra mig i løbet af 2 slørben, så hentede jeg dem igen, på de næste 2 kryds/læns, for så at smide det en gang til på slørbenen.
Vi sejler på bane med musto skiff klassen, (også en enmandsjolle med trapez og genakker) de havde sagt at de intet ku se bag deres genakker, og ganske rigtigt !!! I 2. Sejlads på kryds hørte jeg pludseligt plask plask plask, vender mig om og ser direkte ind i en genakker på en planeter båd mindre ind 10 meter fra mig.
Jeg når lige at råbe, og han crash kæntrer lige ved siden af mig, ellers havde han sejlet tværs gennem min jolle gyys.

Dag 3 set fra bunden
I dag havde vi 8-9 ms, altså noget mere vind, vi var sendt ud på tv banen, hvor der af færre vindspring og man ku trapeze på sløren.
Det var super fedt.
Starterne lykkedes rimeligt, så bare et langt bb ben, over på sb , rundt om mærket, slæk lidt i kicken og fyr den af.
I dag drejer det sig om bådfart og om at ku sejle i vind. Dvs vendinger mærkerundinger, manøvrer
Der var en del kæntringer, typisk på slør når bomnokken tog vandet, og på plat læns når folk havde slækket kicken for meget og lavede luv kæntringer, ganske underholdende at se på.
Selv slap jeg med 3 gange svømning.
Alt i alt er jeg en træt gammel mand, efter en dags fed sejlads.
PS: tyskerne må elske os. Vi er nummer 1,2,3, men også med i bunden.
Det er og bliver et super stævne.

Dag 4 set fra bunden
Igen den inderste bane i bugten, vestlig vind og mindre af den (vel 2-5 m/s).
Masser af vindspring og -huller, vendinger og fløjhug med mulighed for gevínst eller tab.
Kun 2 sejladser planlagt og afviklet.
Om natten var der regn, som var holdt op om morgenen og fra middagstid solskin.
Man kan kun være tilfreds med sådan et stævne.

 

LAST_UPDATED2
 
Kieleruge 2016 tilmelding PDF Udskriv Email
Mandag, 16 Maj 2016 19:50

Bemærk ændring af terminer!

 

Interrnationale klasser sejler i 2016 lørdag til tirsdag og ikke som tidligere torsdag-søndag

Datoer for contender er derfor lørdag 18. juni til tirsdag 21. juni.

Tilmelding på

http://www.kieler-woche.de/

Modtaget hos arrangøren senest 1. juni 2016: 110 euro

Derefter: 165 euro

LAST_UPDATED2
 
«FørsteForrige12345678910NæsteSidste»

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL